Klimavenlig, min bare!


Endnu en ambitiøs og gennemarbejdet klimaplan har set dagens lys, og al ære og respekt for de gode intensioner bag. Det er en katastrofe at vi fortsat plyndrer planten for fossile brændsler, og vedblivende fylder atmosfæren med CO2. Bedre bliver det ikke, når det, der engang var mangfoldig natur, forandres til giftige grønne ørkener, og vandene omkring os mættes af kvælstof. Vi mennesker er godt og grundigt i færd med at spolere levegrundlaget for vores egne børn, og der ér reelt ikke—eller burde i hvert fald ikke være—noget vigtigere på den politiske dagsorden.

Den gode sag uagtet, har jeg det imidlertid en smule svært med de professionelle politikere, der lader til at tro at klodens fremtidige klima, som snart sagt alle øvrige ting på Jorden kan detailreguleres fra Christiansborg.

Som om klimabelastningen var til at regne ud, og rive løs fra resten af livets kredsløb! Som om vi mennesker var verdens herrer, og i stand til at regulere den globale gennemsnitstemperatur i de kommende år(tier) på decimalen, bare ved at justere lidt på gashanerne, og lade vindmøller og solpaneler levere strømmen til vores biler og fly!

Der er al mulig god grund til at vi ændrer på vores levevis, og hver især begynder at påvirke kulturen i en mere grøn og bæredygtig retning. Men vi bør være varsomme med at bilde os selv ind, at vi mennesker har kompetencerne til at holde vejret og klimaet under minutiøs kontrol, eller overhovedet er i nærheden af at kunne gennemskue alle variablerne i Jordens komplekse kredsløb.

Det jeg savner, er måske mest af alt en smule ydmyghed, og en erkendelse af at vejen frem ikke er flere, og endnu mere komplekse matematiske modeller.

Skal vi ændre noget til det bedre—og tag ikke fejl; det mener jeg stadig 100% at vi både skal og kan—er vi nødt til at angribe tingene anderledes hands-on, med almindelig jordnær, sund fornuft. Mange af de valg, der ville give god mening for os på det personlige plan, ville i særdeleshed også give mening for både kloden og kredsløbet som sådan.

Jeg mener: Selvfølgelig skal vi ikke udsætte os selv for alverdens sprøjtemidler, mikroplast eller petrokemi, der langsomt underminerer vores forplantningsevne, og i øvrigt dræber naturen omkring os. Og selvfølgelig skal vi ikke på daglig basis spendere et par timer alene i en bil, når tiden er bedre brugt hjemme med familien. Det giver ingen mening at prioritere pengene, mens tiden bare skrider og går.

Klimaforandringerne, og den forestående, livsnødvendige grønne omstilling skal øverst på dagsordenen; italesat, og håndteret som vi ville gå til enhver anden konkret trussel mod vores liv og vores ve og vel. Vi skal handle på vores intuiton, og holde op med at bruge ord der implicerer at vi kender, og nøjagtigt er i stand til at beregne de fremtidige konsekvenser af vores handlinger i dag.

Vi skal stå af forbrugsræset—og dyrke de frirum, hvor det ikke er andre (der vil sælge os en vare) der direkte eller indirekte dikterer os vores valg. Vi skal tage os ro til at lytte efter hvad vi selv tænker, og turde sige fra, og gå mod strømmen. Holde op med at købe alt det kinesiske skrammel, vi alligevel bare ender med at køre på genbrugspladsen næste forår. Tage cyklen, bare engang imellem. Spise lidt flere økologiske grøntsager. Få jord under neglene, og mærke sandet under vores fødder. Vi skal gøre det for vores egen skyld, og fordi det over tid vil forandre vores egen, og vores families tilværelse til det bedre; ikke for den gode klimasamvittighed, eller fordi vi bilder os ind at vi mennesker kan kontrollere klodens klima, eller nå at rette op på den skade der vitterlig allerede ér sket.