Fagre nye penge


Anders Christian Dam stjal for nylig overskrifterne med sit forslag om at forbyde kontanter ved lov, og ikke mindst sin påstand; at den stigende efterspørgsel efter sedler og mønter primært må være drevet af en vækst i den sorte økonomi, og et omsiggribende snyd med skat og sociale ydelser.

Man skal ikke mange sætninger ind i Norbert Härings bog Schönes neues Geld, før det slår én, hvor præcist Jyske Bank-direktøren med sin kronik i Jyllandsposten skriver sig ind i rækken af prominente finansfolk, der de senere år har talt varmt for at afskaffe kontante penge. Med vanlig grundighed, afdækker den tyske videnskabsjournalist hvorledes blandt andre Melinda og Bill Gates’ milliardfond, Citibank, MasterCard og VISA, i regi af den uhellige Better-than-cash-alliance arbejder på at tvinge kontanterne ud, globalt. Med orwellsk nysprog, og iskold lobbyisme i regeringskorridorerne, er det lykkedes alliancen at iværksætte alt fra beløbsgrænser på kontante betalinger og udfasning af de største Euro-sedler, til absurde hvidvaskregler, der gør bankernes i forvejen omstændelige arbejde med håndtering af kontante penge endnu mere omstændeligt.

Her Gode Penges formand, Rasmus Hougaard på Twitter

Fordelene for de multinationale koncerner og finanssektoren er selvfølgelig entydige: Omkostningerne ved kontanthåndtering ér uforholdsmæssigt store, og modsat mønter og sedler, bevæger elektroniske penge sig på kryds og tværs af kloden i et splitsekund. Tilsvarende tiltaler det givetvis regeringer og myndigheder, at kontrollen og sanktionsmulighederne stiger proportionalt med andelen af elektroniske betalinger.

Der bliver i den kontekst noget fribytteragtigt, oprørsk over brugen af gammeldags mønter og sedler. Ud over sit forfatterskab, har Norbert Häring gjort sig bemærket ved offentligt at nægte TV-stationerne at trække den lovpligtige licens på sin bankkonto, men insistere på at afregne den kontant. Trods det, at banklovgivningen i Tyskland giver Euro-sedler ubegrænset forrang som betalingsmiddel, ér der således i dag ingen mulighed for at betale kontant. Den underholdende, og stadig igangværende retsproces, er udførlig dokumenteret på norberthaering.de.

Det faktum, at elektroniske transaktioner og betalinger kan spores, og dermed—i hvert fald i princippet—umuliggør terrorfinansiering og økonomisk kriminalitet, er et af Better-than-cash-alliancens hovedargumenter for helt at gå bort fra de gammeldags, kontante penge. I det øjeblik man logger enhver forbrugeradfærd, og ovenikøbet opbygger gigantiske banker med befolkningens biometriske data, som det er sket i Indien, Pakistan, og flere steder i Afrika, er der imidlertid ikke langt til det totale overvågningsmareridt.

Med udgangspunkt i Jeremy Benthams panoptikon, gennemgår Norbert Häring i bogens fjerde del de slående ligheder mellem socialpoint-systemet i Kina, og potentialet i de selvlærende systemer, der ligger bag digitale platforme og markeder som Facebook og Amazon. Det får i sig selv en opdragende effekt, når vi som borgere ved at vores adfærd optages og mønstergenkendes, og kan få direkte konsekvenser for vores valgmuligheder, og eksempelvis de priser, vi skal betale for en given ydelse. Bogtitlens reference til Aldous Huxleys Fagre nye verden (på tysk Schöne neue Welt) er således alt andet end tilfældig.

Som man arbejder sig gennem Schönes neues Geld, overvældes man af de mange eksempler på Gates- og USAID-sponsoreret global governance. Desværre bliver det på den måde også en smule éndimensionelt. Det havde ikke skadet projektet, om Norbert Häring havde skrevet i en lidt mindre forbitret tone, og hands-on, gjort mere ud af at fortælle hvorfor de kolde kontanter i virkeligheden er vores bedste (og eneste) håb for fremtiden. Ikke desto mindre er bogen et must-read.

Apropos hands-on. Er man efter endt læsning af Schönes neues Geld helt slået ud ved tanken om big brothers komme, kan man altid trøste sig med et af Anders Christian Dams argumenter for at forbyde kontanterne: Eliminerer vi mønter og sedler, vil det givetvis, som han skriver, minimere risikoen for smitte- og sygdomsspredning. På den anden side. Hvis alle vi andre dødelige var lige så gode til at vaske vores hænder som d’herrer bankdirektører, ville overførte bakterier og vira nok slet ikke være et issue.