7 simple skridt der nytter og flytter


Man kan tage sig selv i at blive sygt utålmodig, og tænke at nu må der da for h...... snart være nogen der vågner op og ommøblerer regler og skatter og afgifter i en lidt mere grøn og bæredygtig retning. Nok så mange klimarapporter, og nok så mange fine hensigtserklæringer kan ikke skjule det faktum, at vi stadig hænger fast i det glade mindset fra Clinton-årene lån og spendér, lån og spendér!

Det er desværre aldrig lykkedes os at sætte tingene op så det er nemt og bekvemt at træffe de rigtige, eller bare bedre, og mere bæredygtige valg. Men det skal ikke tjene som undskyldning for at lade være. Uanset om man driver en forretning, disponerer sin private økonomi, eller i det hele taget gerne vil have noget godt ud af livet, er det dummeste i verden ligesom bare at lade stå til.

Vi skylder ikke bare hinanden, men i særdeleshed også os selv, at tage alle de små skridt i den rigtige retning vi overhovedet kan slippe afsted med. Af samme grund—og som en venlig reminder til mit eget glemsomme selv—har jeg lavet de her huskeregler til køleskabet, vi kunne kalde 7 små simple step for kloden og klimaet:

1. Trappetrin, ikke rullende trapper

—herunder cyklen frem for bilen, toget frem for flyet, og benene frem for bussen. Og ja, det giver næsten sig selv, men ligesom vi hver især har godt af at brænde de overflødige kalorier af sidebenene, bør vi lade hovedparten af den fossile brændsel blive tilbage i undergrunden til de fremtidige generationer.

2. Bio, ikke bare billig

Kvalitet trumfer til enhver tid kvantitet, ikke mindst når det gælder fødevarer og nydelsesmidler. Der er en grund til at Hestbjergs glade frilandsgrise koster lidt mere end fabriksvarerne fra Danish Crown. Man bliver hvad man spiser, og fedtstrukturen på et hurtigvoksende dansk slagtesvin minder faktisk i foruroligende grad om de overvægtige mænd hjertelægerne ser på operationsgangene. Den soja der bruges i foderblandingerne, er i øvrigt dyrket hvor der engang var regnskov, og sejlet halvvejs rundt om Jorden. You go figure—

3. Træ, ikke træls plastic

Naturmaterialer patinerer væsentlig pænere end komposit og plastic, og uld og silke føles så meget rarere end polyester og nylon—og så er det altså svært at forlige sig med tanken om plastic i alt fra tarmsystemer til Stillehavet. Vi mennesker er selv en del af Jordens naturlige kredsløb, og ville stå os ved en lidt mere ydmyg tilgang til tingene. Det må med andre ord være tid til et opgør med både petrokemi og genetisk modifikation.

4. Håndværk, ikke hastværk

Samlebåndsarbejde ér nu engang et skældsord. Til gengæld burde alle lære et klassisk håndværk fra bunden. Der er bare så meget mere status i customprodukter—og i at kunne bygge og modificere sine egne ting. Vi ligesom heller ikke vores egne unger i en støbeform; fremtiden ér unika.

5. Reparér, smid ikke væk!

Ting der er lavet ordentligt—og af ordentlige materialer—har ikke bare en højere brugsværdi og en længere levetid, men kan typisk også repareres den dag de går i stykker. De fleste reparationer giver mening på både klimaregnskabet og bundlinjen, så what's not to like?

6. Manuelt, ikke motoriseret

Ikke for at sige et ondt ord om hverken robotstøvsugere eller sexdukker, men set i klimamæssigt perspektiv, kan vi nu fint slå græsset eller vaske bilen med håndkraft. Heller ikke i plejesektoren gør robotteknologien ret meget andet end at flytte arbejdskraften fra gulvet og ind på kontorgangene. (Men hver gang vi automatiserer endnu en opgave tjener nogen selvfølgelig gode penge).

7. —lidt, men godt

Han har en pointe, den kære Brinkmann. Vi lever i en tid hvor alt er tilgængeligt og indenfor rækkevidde 24/7. Af samme grund er vi kronisk bange for at gå glip af noget. Lad os bare genoplive den gode gamle skandinaviske minimalisme, der dybest set er det stik modsatte af brug-og-smid-væk. Få ejendele, færre hurtige kalorier, og vigtigst af alt mindre stress.

Som altid, og i alle andre henseender er der ingen grund til at være fanatisk, men bestemt heller ikke det modsatte:

Der ér ingen grund til at blunde videre, og udskyde den bratte opvågning til allersidste øjeblik, men derimod al mulig god grund til at komme ud af fjerene og op og i gang.

Går der først sport i den grønne omstilling, er der basis for en vis optimisme. Og med dét udgangspunkt er det måske alligevel realistisk at ændre vores systemer, og gøre det nemt for os selv og hinanden at træffe de bedre valg.